Kommunens bedste restaurant
kåret af gæsterne selv
Hos RoastNBeef handler det om én ting: at give vores gæster en oplevelse, de husker – hver gang. Midt i hjertet af Slagelse finder du vores lille, intime bøfrestaurant, hvor passionen for godt kød og personlig service er i centrum.
Vi er stolte af at være kåret til Slagelse Kommunes bedste restaurant i 2023 med en næsten perfekt anmeldelsesscore på 4,95 ud af 5 stjerner – baseret på hundredevis af ærlige anmeldelser fra vores gæster på Google og Facebook. Det er ikke noget, vi tager for givet. Tværtimod arbejder vi hver dag for at leve op til de forventninger og levere mad og service i absolut topklasse.
Restauranten drives af Kamil og Firat – et stærkt makkerpar, hvor den ene står i køkkenet og den anden sørger for, at intet glas står tomt. Kamil har over 20 års erfaring som kok og laver alt fra bunden – lige fra saucer til det perfekte stykke kød, som er nøje udvalgt fra leverandører, han selv besøger. Hos os går vi ikke på kompromis. Hver bøf skal være perfekt, og hver gæst skal føle sig velkommen. Vi tror på, at den ægte stemning opstår, når mad, omgivelser og nærvær går op i en højere enhed – og det er lige præcis det, vi skaber hos RoastNBeef.
